onsdag den 21. juni 2017

Tilbage til 2012 igen

Det sidste stykker tid er der sket en masse. Der har været mange ting som skulle nås, tages stilling til m.m. Det har desværre udløst nogle af de samme stresstegn, som jeg kender så godt fra 2012, hvor jeg gik ned med stress.

Udover hukommelsen, så begynder jeg at spænde helt vildt. Det er lige som om jeg har fået et jernkorset på, som strammer så meget at jeg kun kan trække vejret overfladisk. Selv om jeg prøver at slappe af, så kan jeg fastholde spændingerne i mange timer, så jeg til sidst er helt desperat efter at få det til at stoppe.

Jeg bliver enormt irriteret, hver gang det sker. Irriteret over at det stadig dukker op så langt tid efter. Irriteret over at der skal så lidt til og at jeg skal bruge tid og energi på det en gang til. Men når det kommer til stykket, så er det jo godt at min krop siger fra. Og det er godt at den gør det på en måde, så jeg rent faktisk hører efter. For når det kommer til stykket, så reagerer min krop jo fordi jeg stadig ikke er god nok til at lytte til mine egne behov og god nok til at sige fra. Måske lærer jeg det en dag. Jeg øver mig i hvert fald stadigvæk og for hver gang, bliver jeg lidt bedre til at stoppe op og genoverveje, hvad det egentlig er jeg har gang i.

I dag har jeg derfor sat tempoet ned og besluttet at der skal være noget "mig tid", så jeg kan slappe lidt af igen. Det pudsige er jo i øvrigt, at verden som regel ikke går i stå, i stykker m.m. selv om man sætte tempoet lidt ned, men man holder til gengæld lidt længere selv.

Desværre ser og hører jeg om rigtig mange, som har alt for travlt og som bevæger sig på kanten af en stresstur og til dem kan jeg kun sige en ting. Det er det simpelthen ikke værd, så stop op og pas på dig selv, mens du kan. Du er den der bedst ved hvornår du har fået nok.

God dag til alle derude i det danske sommerland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar