søndag den 21. maj 2017

En aftenstur - Fra Jyderup til Bjersted, Mørkøv og Skamstrup

Når vi kører aftenstur holder vi meget af at køre igennem landskabet omkring Bjergsted, Hallebyore, Skamstrup og Buerup.

Det er en rigtig smuk tur og der er god mulighed for at se både rådyr samt kronhjorte og hvis man er rigtig heldig, måske også dådyr. Der ud over er der masser af fasaner og harer, så der er massere at kikke på.

Vi kører turen på alle tidspunkter af året, så vi kan følge med i forandringerne i naturen både hos planter og dyr. På denne årstid ser vi godt nok ikke så mange hjorte, da hunnerne er højgravide eller allerede er nedkommet, men senere på sommeren er der masser. Sidste år var vi endda så heldige at se et rådyr men et meget nyfødt kid, så nyfødt at det stadig var usikker på benene, da det skulle prøve at følge med sin mor. Det er lige præcis sådanne oplevelser, som gør at vi elsker at bo på landet og ikke kunne forstille os nogensinde at flytte tættere på byen igen. Skulle vi flytte igen, ville det nok blive endnu længere ud på landet.

Her er lidt billeder fra vores aftenstur.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar