torsdag den 27. april 2017

Endnu en tur til øjenlægen

Så har jeg lige været til øjenlægen igen, da min øjenlågsbetændelse "hygger sig" igen. Desværre er det jo begrænset hvad der kan gøres, ud over at jeg skal prøve at holde mig fra de ting der sætter gang i det. Det vil sige:
  • kulde
  • blæst
  • tør varm luft
  • træk
  • aircondition i f.eks. biler og offentlig transport
  • elektroniske genstande med lys i f.eks. en pc
Men det er jo da også meget nemt....eller ikke. Vejret kan vi jo ikke bestemmer over, selv om det kunne være rart. Det betyder også, at det er begrænset hvor meget jeg kan:
  • sidde ved en pc
  • se tv
  • bruge mobil eller andet elektronisk med lys i.
  • læse
  • være kreativ
  • andet der kræver, at man skal fokusere på noget relativt tæt på. 
Selvfølgelig er det jo godt, at det ikke er noget alvorligt glad og det er jeg skam også glad for, men derfor kan det altså godt være lidt frustrerende alligevel.

Hvis der er nogle som ligge inde med nogle gode erfaringer, som kan gøre tingene lidt nemmere, så modtages de meget gerne.

onsdag den 26. april 2017

Sikken et par dage..

De sidste par dage har godt nok været af den mere anstrengende slags, hvor man når det meste af følelsesregistret igennem på meget kort tid.

Jeg ved ikke hvordan andre har det, men efter sådan en tur føler jeg mig altså lidt a. la udskidt æblegrød. Selv om tingene til sidst falder på plads, så går der lige lidt tid før den samme ro samler sig inden i og hvor er det egentlig fjollet, for det er jo spild af god tid.

Heldigvis har denne dag også bragt nogle gode og positive ting med sig, som det er værd at glæde sig over.

God eftermiddag derude i blogland.

mandag den 24. april 2017

Lange øreringe i shoppen

Efter at jeg har fået langt hår igen, er jeg blevet rigtig glad for at gå med lange øreringe. Det har inspireret mig til at lave nogle nye øreringe til webshoppen. Der er fire forskellige modeller og de koster 25 kr. pr. sæt.

Øreringene kan købes i min webshop.





søndag den 23. april 2017

En lille aftenstur

Efter aftensmaden fik vi lyst til at køre en lille hjortetur. På denne årstid ser vi godt nok ikke så mange som vi elles gør, da hunnerne er højgravide og derfor ekstra påpasselige, men derfor er det nu alligevel hyggeligt.

Desværre fik jeg ikke fotograferet nogle af hjortene, da de var for langt væk, med til gengæld fik jeg et billede af dette skønne højlandskvæg med deres unger. Billederne er ikke i den bedste kvalitet, da de er taget med min mobiltelefon gennem et bilvindue.


 
Skoven er nu også smuk med alle blomsterne i skovbunden.
 
 

fredag den 7. april 2017

En kombineret Københavner shopping- samt Tivolitur

Min søster Tine og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes hos hende i Roskilde her til morgen, så vi kunne tage en forårs shoppingtur til København.

Jeg troppede derfor op ude hos hende kl. 7.15 her til morgen, belæsset med diverse fødselsdagsgaver, som hun desværre ikke nåede at få inden sin fødselsdag. Efter gaveoppakning, kaffe og morgenmad, satte vi kursen mod Roskilde Station, hvor vi hoppede på et regionaltog til København.

Vi stod af på Nørreport Station og startede med at smutte en tur i Stof 2000, inden vi fortsatte ned af Købmagergade. Når vi tager til København er der en række butikker, som er selvskrevne til at få et lille besøg og denne gang var ikke anderledes. Vi satte derfor kurs mod Skindergade, hvor vi besøgte Faroes Cigarer som efterhånden har 4 forskellige butikker: en med danske tegneserier, en med udenlandske tegneserier, en med rollespilstøj og ting, en med diverse merchandise samt en med brætspil og som altid er der jo mange spændende ting.

Vi fortsatte turen og besøgte b.la. Søstrene Grene, Flying Tiger samt Disney Store, inden vi gik på Burger King og spiste frokost. Da klokken stadig ikke var så mange og vi samtidig havde udvist et ufatteligt mådehold i forhold til shoppingen (syntes vi i hvert fald selv), blev vi enige om, at vi jo lige så godt kunne besøge Tivoli, når nu vi alligevel var i nærheden.

Tivoli åbnede faktisk først i går og det er helt klart første gang, at jeg har været derinde så tæt på åbningsdagen. Som altid var der smukt og trods det noget kølige forårsvejr, var der fyldt med tulipaner og hyacinter. Faktisk er blomsterne en af de ting, som jeg virkelig godt kan lide ved Tivoli.

Trods vejret kom vi da også til at besøge Rasmus Klumps pandekagehus, hvor vi fik nogle glimrende pandekager med noget meget smeltet syltetøj, så jeg er sikker på, at vi har været en kønt syn, men vi prøvede at spise dem på nogenlunde elegant vis 😅

Her er en række stemningsbilleder fra Tivoli.

Så er vi i Tivoli

Elefant sjov



Tulipaner, tulipaner og så lidt flere tulipaner

Et smukt syn

Ja så er alle påskedyrene vist samlet

Japanske kirsebærtræer

Smykke Japanske kirsebærtræer

Næsten hovedløse ænder

Ænder og duer i Tivoli

Hyacinter i lange baner. Bedet var på 100 m2

mandag den 3. april 2017

Kender i det...

Kender i det, at når dagen er gået så tænker man "jeg nåede ikke ret meget i dag", men når man så begynder at tænke efter, så har man alligevel lavet en hel del.

Det er sådan en dag det har været i dag, for selv om jeg ikke har lavet ret meget, så har jeg alligevel luget ukrudt i 1½ time, talt i telefon med min søster, vasket og hængt 4 maskiner tøj op, designet endnu en ting til min igangværende hobbybog, brugt en del tid på at finde ud af at tage det perfekte billede til selvsamme hobbybog, samt klaret en masse andre praktiske småting, som hver især ikke tager så lang tid, men som tilsammen bliver til en hel del.

Heldigvis nåede jeg også at hygge lidt med familien, så alt i alt har det været en ganske god dag.